Sophia spørger om man i sin fremlæggelse godt kan undlade konklusionen?

Man bliver bl.a. bedømt på prioritering, men ville det være forkert at undlade konklusion? Man har jo fået informationerne på så kort tid, er det så nødvendigt at give det overblik til sidst? Er det så ikke bedre at prioritere sin tid på mere metode evt.?

Svar: Det er helt op til eleven at bestemme indholdet af fremlæggelsen. Men en af pointerne med problemstillingerne er jo, at man bl.a. har skrevet noget i retning af: Denne problemstilling vil jeg uddybe til eksamen. Det er ikke nødvendigt at genfortælle alt hvad man har skrevet og derfor vil man kunne argumentere for, at man ikke gentager konklusionen -MEDMINDRE man fx er kommet frem til noget nyt, som gør at man skal revidere sin konklusion. så giver det god mening.

Det er en god idé at starte sin præsentation med kort at fortælle hvad man vil komme ind på og hvad man af hensyn til tiden springer over (meget kort).

Det er fint du vil bruge tid på metode - men husk at fagligheden skal fylde mest. Du kan også i indledningen sige, at du er klar til at svare på spørgsmål angående synopsens indhold. 

En perspektiverende artikel fra The Guardian

Pay low-income families more to boost economic growth, says IMF http://gu.com/p/49z44/stw

Og på dansk fra DR: IMF: Lønstigninger til de fattigste giver vækst http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2015/06/16/223821.htm

Sofia spørger om begreber fra metodebrugen og kritik

Spørgsmål: Dette er noget af den metode jeg bruger. Jeg har dog svært ved at udarbejde en kritisk vurdering af opgavens metodebrug i den sammenhæng? Hvordan bør man være kritisk fx ved anvendelse af disse metoder?

Dialektisk proces 

Abduktive læringsproces 

Den induktive læringsproces

Diakron tilgang

Kvantitativ og kvalitativ empirisk data 

I den sammenhæng vil jeg ligeledes høre angående at være kritisk overfor egne konklusioner? 

Svar: Man kan ikke være negativ kritik i forhold til fx dialektikken. Al form for udvikling bygger grundlæggende på forståelsen af udvikling som en dialektisk proces. Den abduktive og induktive læring minder jo om hinanden. Den store forskel består i udgangspunktet - altså hypotesen eller det grundlæggende spørgsmål. Den abduktive læring tager udgangspunkt i en dristig hypotese, som løbende revurderes og tilpasses den nye grad af viden - så her vil man evt. kunne sige at man har arbejdet induktivt og/eller abduktivt (læring). Den abduktive metode er på en måde mere kreativ end de andre.

Men man kan drage induktive, deduktive eller hypotetisk deduktive videnskabelige slutninger. Fx kan man tage udgangspunkt i en teori og afprøve den på en case (deduktiv), eller man har en hypotese, som man afprøver (hypotetisk deduktiv), eller man undersøger en sag og udformer en generel teori, som skal kunne gælde for alle lignende sager (induktiv).

Når du har arbejdet diakron, kan du overveje, om du ville have fået noget ud af det ved at arbejde synkron - ofte vil man kunne arbejde med begge i samme opgave.

Når man skal være kritisk overfor egne konklusioner, handler det om at vise, at man har udviklet sig og er blevet klogere. Er der noget du kunne have gjort anderledes, er der sket noget i verden, som gør at noget af det du har skrevet kan ændres. Kunne man med en anden metode (fx tekstlæsning) have fået et andet og mindst lige så interessant budskab frem? 

Mikkel spørger om forholdet mellem samtidshistorie og IØ.

Spørgsmål: Min synopsis handler om, hvordan økonomisk ulighed i et samfund kan være skadeligt på en række sociale problemer, og jeg har dertil analyseret og sammenlignet Storbritannien og Danmark på en række punkter, som forventet levealder, antal fængslede, livs tilfredshed og mere.

Jeg er dog kommet i tvivl om, hvordan fagene bidrager til emnet. Har du nogle gode idéer til hvad man kan sige?

Svar: Udgangspunktet kunne være fagenes identitet - som fremgår af fagenes læreplaner. SH er et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag, mens IØ er et samfundsvidenskabeligt fag. Begge fag er med andre ord samfundsvidenskabelig. Derfor vil der være mange naturlige berøringsflader og overlap. Så fagene supplerer hinanden meget fint. Her vil man evt. kunne komme ind på metodiske forkelle og ligheder. 

Mathias fra 3A spørger: Jeg har valgt at komme ind på for mange problemstillinger til min eksamen, hvad nu?

Spørgsmål: Jeg har kommet til at skrive i min synopsis, at jeg vil uddybe til eksamen, til næsten alle mine problemstillinger, og da jeg har 7 problemstillinger og 6  af dem har jeg skrevet, bliver uddybet til eksamen, så bliver det svært at nå det, når jeg også gerne vil lægge meget vægt på metode delen, som jo er vigtig.

Svar: Fint og relevant spørgsmål. Når du skal præsentere dit program (din dagsorden) skal du have og vise overskud og overblik. Hvis din synopsis ikke er særlig god, kan du jo sige, at du har arbejdet videre med dit emne og at du har foretaget nogle forbedringer (uden at gøre dig eller din synopsis for dårlig). Det handler om at formulere sig positiv. I stedet for at sige: min synopsis er noget l..., siger man; jeg har arbejdet videre med mit emne og har foretaget forbederinger.

Du bestemmer hvilke problemstillinger du vil komme ind på! Man kan fx vælge at sige: Jeg vælger at fokusere på tre problemstillinger: To fra analysen og én fra vurderingen - så der er mulighed for at bruge tid på metode/teori.

Linbe-Sofie fra 3H spørger: kan man godt lave om på sin vurdering?

Spørgsmål: Hvis jeg gennem mit arbejde med opgaven er kommet frem til, at jeg ud fra min analyse ikke kan svare fyldestgørende på min vurdering, er det så okay at ændre i det, man skal vurdere på, hvis man selvfølgelig gør opmærksom på det til eksamen?

Min situation er sådan, at jeg har valgt at ville vurdere noget, hvor jeg har fundet ud af, at det er bedre at diskutere det. Jeg ønsker også at gøre vurderingen/diskussionen mere konkret, da den er for bred til at jeg kan svare på det ud fra analysen. 

Svar: Meget godt spørgsmål! DIO er det vi kalder et problemorienteret projektarbejde, som er produkt af en proces. Der er tale om en dialektisk proces (evt. abduktiv). Man må gerne præcisere og forholde sig kritisk til egne konklusioner.

Når vi vurderer, kan vi ofte vælge forskellige vinkler. Lad mig tage et kort eksempel: Du skal vurdere hvordan u-lande bedste udvikler sig. Her vil man kunne anvende tre-fire forskellige bud på en løsning, fordi der ikke er enighed omkring løsningen - dermed er du tæt på en diskussion.

Hvis du kun erstatter ordet vurdering med ordet diskussion - kan du nærmest gøre det uden at sige noget særligt om det. Du skal dog kunne argumentere for det - gerne på en meget overbevisende måde og med udgangspunkt i målene for DIO og metodiske overvejelser.

Amalie fra 3G spørger til den videnskabelige proces.

Videnskabelig proces - (hypotese, dataindsamling, datafortolkning og konklusion) kan også godt bruges hvis man har lavet et overspørgsmål/overundren ikke? 

Den konkluderes jo stadig på, man be/afkræfter den bare ikke. 

Svar: Ja absolut! Overordnetspørgsmål/undren eller hypotese skal behandles på samme måde (næsten). Der er tale om en dialektisk proces (på mange måder også hermeneutisk).

Tese - møder antitese = bliver til syntese------ syntesen bliver nu en ny tese - møder ny antitese = ny syntese.

Med lidt nemmere ord: argument møder modargument = forståelse,  forståelse bliver nyt argument, møder nyt modargument fører til ny forståelse.

Taler vi om hermeneutikken bruger vi gerne begreber forforståelse og tolkning

Selv når vi arbejder empirisk (videnskabeligt) opstiller vi en hypotese, der grundlæggende hviler på vores forforståelse af tingenes sammenhæng. Det gælder også naturlove. Det er derfor at de store naturvidenskabelige opfindelser er sket i forbindelse med forsøg, hvor resultatet blev et andet end ventet.