Sophia spørger om man i sin fremlæggelse godt kan undlade konklusionen?

Man bliver bl.a. bedømt på prioritering, men ville det være forkert at undlade konklusion? Man har jo fået informationerne på så kort tid, er det så nødvendigt at give det overblik til sidst? Er det så ikke bedre at prioritere sin tid på mere metode evt.?

Svar: Det er helt op til eleven at bestemme indholdet af fremlæggelsen. Men en af pointerne med problemstillingerne er jo, at man bl.a. har skrevet noget i retning af: Denne problemstilling vil jeg uddybe til eksamen. Det er ikke nødvendigt at genfortælle alt hvad man har skrevet og derfor vil man kunne argumentere for, at man ikke gentager konklusionen -MEDMINDRE man fx er kommet frem til noget nyt, som gør at man skal revidere sin konklusion. så giver det god mening.

Det er en god idé at starte sin præsentation med kort at fortælle hvad man vil komme ind på og hvad man af hensyn til tiden springer over (meget kort).

Det er fint du vil bruge tid på metode - men husk at fagligheden skal fylde mest. Du kan også i indledningen sige, at du er klar til at svare på spørgsmål angående synopsens indhold. 

En perspektiverende artikel fra The Guardian

Pay low-income families more to boost economic growth, says IMF http://gu.com/p/49z44/stw

Og på dansk fra DR: IMF: Lønstigninger til de fattigste giver vækst http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2015/06/16/223821.htm

Sofia spørger om begreber fra metodebrugen og kritik

Spørgsmål: Dette er noget af den metode jeg bruger. Jeg har dog svært ved at udarbejde en kritisk vurdering af opgavens metodebrug i den sammenhæng? Hvordan bør man være kritisk fx ved anvendelse af disse metoder?

Dialektisk proces 

Abduktive læringsproces 

Den induktive læringsproces

Diakron tilgang

Kvantitativ og kvalitativ empirisk data 

I den sammenhæng vil jeg ligeledes høre angående at være kritisk overfor egne konklusioner? 

Svar: Man kan ikke være negativ kritik i forhold til fx dialektikken. Al form for udvikling bygger grundlæggende på forståelsen af udvikling som en dialektisk proces. Den abduktive og induktive læring minder jo om hinanden. Den store forskel består i udgangspunktet - altså hypotesen eller det grundlæggende spørgsmål. Den abduktive læring tager udgangspunkt i en dristig hypotese, som løbende revurderes og tilpasses den nye grad af viden - så her vil man evt. kunne sige at man har arbejdet induktivt og/eller abduktivt (læring). Den abduktive metode er på en måde mere kreativ end de andre.

Men man kan drage induktive, deduktive eller hypotetisk deduktive videnskabelige slutninger. Fx kan man tage udgangspunkt i en teori og afprøve den på en case (deduktiv), eller man har en hypotese, som man afprøver (hypotetisk deduktiv), eller man undersøger en sag og udformer en generel teori, som skal kunne gælde for alle lignende sager (induktiv).

Når du har arbejdet diakron, kan du overveje, om du ville have fået noget ud af det ved at arbejde synkron - ofte vil man kunne arbejde med begge i samme opgave.

Når man skal være kritisk overfor egne konklusioner, handler det om at vise, at man har udviklet sig og er blevet klogere. Er der noget du kunne have gjort anderledes, er der sket noget i verden, som gør at noget af det du har skrevet kan ændres. Kunne man med en anden metode (fx tekstlæsning) have fået et andet og mindst lige så interessant budskab frem? 

Mikkel spørger om forholdet mellem samtidshistorie og IØ.

Spørgsmål: Min synopsis handler om, hvordan økonomisk ulighed i et samfund kan være skadeligt på en række sociale problemer, og jeg har dertil analyseret og sammenlignet Storbritannien og Danmark på en række punkter, som forventet levealder, antal fængslede, livs tilfredshed og mere.

Jeg er dog kommet i tvivl om, hvordan fagene bidrager til emnet. Har du nogle gode idéer til hvad man kan sige?

Svar: Udgangspunktet kunne være fagenes identitet - som fremgår af fagenes læreplaner. SH er et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag, mens IØ er et samfundsvidenskabeligt fag. Begge fag er med andre ord samfundsvidenskabelig. Derfor vil der være mange naturlige berøringsflader og overlap. Så fagene supplerer hinanden meget fint. Her vil man evt. kunne komme ind på metodiske forkelle og ligheder. 

Mathias fra 3A spørger: Jeg har valgt at komme ind på for mange problemstillinger til min eksamen, hvad nu?

Spørgsmål: Jeg har kommet til at skrive i min synopsis, at jeg vil uddybe til eksamen, til næsten alle mine problemstillinger, og da jeg har 7 problemstillinger og 6  af dem har jeg skrevet, bliver uddybet til eksamen, så bliver det svært at nå det, når jeg også gerne vil lægge meget vægt på metode delen, som jo er vigtig.

Svar: Fint og relevant spørgsmål. Når du skal præsentere dit program (din dagsorden) skal du have og vise overskud og overblik. Hvis din synopsis ikke er særlig god, kan du jo sige, at du har arbejdet videre med dit emne og at du har foretaget nogle forbedringer (uden at gøre dig eller din synopsis for dårlig). Det handler om at formulere sig positiv. I stedet for at sige: min synopsis er noget l..., siger man; jeg har arbejdet videre med mit emne og har foretaget forbederinger.

Du bestemmer hvilke problemstillinger du vil komme ind på! Man kan fx vælge at sige: Jeg vælger at fokusere på tre problemstillinger: To fra analysen og én fra vurderingen - så der er mulighed for at bruge tid på metode/teori.

Linbe-Sofie fra 3H spørger: kan man godt lave om på sin vurdering?

Spørgsmål: Hvis jeg gennem mit arbejde med opgaven er kommet frem til, at jeg ud fra min analyse ikke kan svare fyldestgørende på min vurdering, er det så okay at ændre i det, man skal vurdere på, hvis man selvfølgelig gør opmærksom på det til eksamen?

Min situation er sådan, at jeg har valgt at ville vurdere noget, hvor jeg har fundet ud af, at det er bedre at diskutere det. Jeg ønsker også at gøre vurderingen/diskussionen mere konkret, da den er for bred til at jeg kan svare på det ud fra analysen. 

Svar: Meget godt spørgsmål! DIO er det vi kalder et problemorienteret projektarbejde, som er produkt af en proces. Der er tale om en dialektisk proces (evt. abduktiv). Man må gerne præcisere og forholde sig kritisk til egne konklusioner.

Når vi vurderer, kan vi ofte vælge forskellige vinkler. Lad mig tage et kort eksempel: Du skal vurdere hvordan u-lande bedste udvikler sig. Her vil man kunne anvende tre-fire forskellige bud på en løsning, fordi der ikke er enighed omkring løsningen - dermed er du tæt på en diskussion.

Hvis du kun erstatter ordet vurdering med ordet diskussion - kan du nærmest gøre det uden at sige noget særligt om det. Du skal dog kunne argumentere for det - gerne på en meget overbevisende måde og med udgangspunkt i målene for DIO og metodiske overvejelser.

Amalie fra 3G spørger til den videnskabelige proces.

Videnskabelig proces - (hypotese, dataindsamling, datafortolkning og konklusion) kan også godt bruges hvis man har lavet et overspørgsmål/overundren ikke? 

Den konkluderes jo stadig på, man be/afkræfter den bare ikke. 

Svar: Ja absolut! Overordnetspørgsmål/undren eller hypotese skal behandles på samme måde (næsten). Der er tale om en dialektisk proces (på mange måder også hermeneutisk).

Tese - møder antitese = bliver til syntese------ syntesen bliver nu en ny tese - møder ny antitese = ny syntese.

Med lidt nemmere ord: argument møder modargument = forståelse,  forståelse bliver nyt argument, møder nyt modargument fører til ny forståelse.

Taler vi om hermeneutikken bruger vi gerne begreber forforståelse og tolkning

Selv når vi arbejder empirisk (videnskabeligt) opstiller vi en hypotese, der grundlæggende hviler på vores forforståelse af tingenes sammenhæng. Det gælder også naturlove. Det er derfor at de store naturvidenskabelige opfindelser er sket i forbindelse med forsøg, hvor resultatet blev et andet end ventet.

Anine fra 3G spørger: jeg har ikke været kildekritisk nok, hvad gør jeg?

Spørgsmål: Hvis jeg ikke synes jeg har været kildekritisk nok, kan jeg så godt sige det og skal jeg sige det under ‘forbedringer’? 

Svar: Man kan gøre begge ting. Hvis du vælger at sige det, vil du blive spurgt, hvordan du vil have gjort der anderledes. Man skal altså have overvejet det. Men hvad mener du præcis med at du ikke har været kildekritisk nok?

Det er en god idé at huske på det funktionelle kildebegreb - det betyder at en kildes værdi afgøres af den funktion den skal have i dit arbejde. En racistisk kilde er rigtig god, hvis man vil vise racistiske synspunkter - men en katastrofe, hvis du vil bruge den til en objektiv redegørelse. 

Et af målene for DIO er informationssøgning med mere.

Line fra 3G spørger om man i forbindelse med en filmanalyse skal komme ind på hele filmen eller udvælge klip?

Spørgsmål: Når jeg skal fremlægge min analyse med henblik på filmen American history X, vil det så være en fordel at tage udgangspunkt i specifikke eksempler fra filmen eller skal jeg skal udgangspunkt i hele filmen? Tænker at en mulighed var at fremvise billeder som viser noget med vold og racisme, citater og episoder. Kan man godt gøre det på den måde?

Svar: Man kan ikke komme ind på hele filmen (med mindre du kort fx vil bruge berettermodellen - fordi du her ser på filmen som helhed). Det er derfor en rigtig god idé at udvælge centrale scener, klip og filmcitater. Her er det vigtigt at du viser overblik og at du argumenterer for valg af klip med mere. Du skal med andre ord fokusere på de centrale -  men have overblikket over hele filmen, så du fx kan svare på spørgsmålet: hvorfor tager du dette klip og ikke et andet? Du skal selvfølgelig også se på, hvad du skrev i din synopsis - så du meget kort præsenterer hovedpointerne fra centrale eller udvalgte centrale problemstillinger og ellers fokuserer på de problemstillinger som du har lovet i din synopsis.

Håber du kan bruge svaret ellers må du bare spørge igen.

P.S. kan du evt. dele linket af bloggen på 3. årgangs FB?

Lasse og Asger fra 3C spørger om perspektiveringer af egne konklusioner

Spørgsmål: Vi er meget i tvivl om hvad slidet med "perspektiveringer af konklusioner samt eget emne"... Er det her, man nævner hvad man f.eks. Kunne have gjort bedre? Er det her vi skal forholde os kritisk, til hvad vi har fundet ud af i vores synopsis? F.eks, hvis man kommer ind på, at man kunne have lavet en komparativ analyse og dermed ville man kunne få et dybere indblik i hvordan det har gået med det pågældende land vs et andet i eller U land?

Svar: Et af målene for DIO-eksamen er: "argumentere fagligt, herunder forholde sig kritisk og perspektiverende til egne konklusioner". Her ligger der to ting:

1. kritisk til egne konklusioner (i forbindelse med jeres problemstillinger)

2. perspektiverende til egne konklusioner (i forbindelse med jeres problemstillinger)

I kan fx vælge at være kritisk i forhold til jeres resultater - med andre ord kunne andre problemstillinger have ført til andre og måske mere præcise resultater! HUSK - læring er en dialektisk proces, som går ud på at vi hele tiden arbejder med vores emne og bliver klogere og klogere og derfor vil noget af de I indtil videre har fundet ud af (i synopsen) måske skulle præciseres eller gøres lidt anderledes. 

Når I vælger at perspektivere jeres konklusioner kunne man fx se på aktuelle forhold, andre vinkler, andre problemstillinger - ikke fordi de måske er bedre, men fordi de vil føre til nye interessante resultater. 

Det gælder om at vise, at man har arbejdet videre med sit emne og at man har tænkt tanker, søgt informationer og bearbejdet dem for at komme frem til en dybere forståelse. Her kommer hermeneutikken ind.

Cecilie fra 3G spørger hvad er forskellen mellem empiri og empirisk materiale

Spørgsmål:

Jeg ville høre, hvad empirisk materiale er? Man snakker jo om, at empiri er det materiale, som man forsøger at analysere - men hvad er empirisk materiale så? 

Svar: Selve ordet empirisk betegner den videnskab, der handler om virkeligheden. Den kaldes derfor også realvidenskab eller erfaringsvidenskab. Ordet stammer fra ordet empiri (erfaring). Empirisk materiale skal med andre ord kunne erfares - måles, vejes, observeres og eksperimenteres.

Når I i forbindelse med DIO anvender ordet empiri er det en mere generel betegnelse for materiale, som I arbejder med.

Amalie spørger om kildekritik og selvkritik

Jeg er i tvivl om hvad jeg skal placere under kildekritik og under selvkritik. Jeg har fx. anvendt et billede og en artikel hvor begge har en negativ tendens, hvis jeg kritiserer dette skal det så under kildekritik eller selvkritik?

Svar: Kildekritik er en metode man typisk bruger i historie (men også de andre fag). Vi skal vurdere om en kilde kan bruges til noget og i givet fald overveje, hvad vi skal bruge den til. Du skriver, at du har to kilder, der har en negativ tendens. Det kommer helt an på hvad du vil bruge kilden til (funktionelle kildebegreb). Har du brugt kilden bevidst som tendentiøs kilde eller har du brugt den som "objektiv kilde". Lad mig komme med et kort eksempel. Du skriver om de sortes forhold i USA i 1950erne og bruger en kilde, hvor forfatteren er racist (tendentiøs). Det er en dårlig kilde, hvis du vil bruge den som objektiv informationskilde . Men det er en fremragende kilde, hvis du fx vil analysere amerikanske racisters holdninger til de sorte.
Hvis din informationssøgning ikke har været god nok, kan du fint meget kort komme ind på det i din fremlæggelse.
I forbindelse med det du kalder "selvkritik", skal du tænke over hvad kunne du have gjort anderledes og bedre. Dermed forholder du dig også kritisk til dine egne konklusioner.

Mikkel A.C. spørger: Jeg ville lige spørge for at være helt sikker på hvordan og lang tid DIO eksamen er og forgår.

Der er tale om 30 min. til fremlæggelse, diskussion, votering og evaluering (karakter). Ca. 10 min præsentation af emne Ca. 12-13 min. diskussion Ca. 2-3 votering Ca. 2-3 min til karaktergivning og afslutning Det giver nogle få min. til det praktiske. Husk der er tale om ca. tider. I skal vise overblik, evne til at strukturere, skelne mellem væsentlige og ikke væsentlige forhold.

Lille video om eksamen

Der er nu mulighed for at se en video om eksamen - den skal/kan ses i forlængelse af den korte gennemgang, som i finder på vores Google Site om DIO. Se filmen på Vimeo - 11 min. Hvis I har spørgsmål til det sagte, kan i bare skrive løs.

DIO-eksamensblog

Hej og velkommen til denne blog til eksamen i DIO. Her vil I i de næste dage have mulighed for at stille spørgsmål og få svar. Bloggen henvender sig mål rettet til jer der skal op til eksamen. Mange informationer om DIO finder i på vores Google Site. På denne blog er der fokus på dialog: Spørgsmål og svar