tirsdag den 16. juni 2015

Lasse og Asger fra 3C spørger om perspektiveringer af egne konklusioner


Spørgsmål: Vi er meget i tvivl om hvad slidet med "perspektiveringer af konklusioner samt eget emne"... Er det her, man nævner hvad man f.eks. Kunne have gjort bedre? Er det her vi skal forholde os kritisk, til hvad vi har fundet ud af i vores synopsis? F.eks, hvis man kommer ind på, at man kunne have lavet en komparativ analyse og dermed ville man kunne få et dybere indblik i hvordan det har gået med det pågældende land vs et andet i eller U land?

Svar: Et af målene for DIO-eksamen er: "argumentere fagligt, herunder forholde sig kritisk og perspektiverende til egne konklusioner". Her ligger der to ting:
1. kritisk til egne konklusioner (i forbindelse med jeres problemstillinger)
2. perspektiverende til egne konklusioner (i forbindelse med jeres problemstillinger)

I kan fx vælge at være kritisk i forhold til jeres resultater - med andre ord kunne andre problemstillinger have ført til andre og måske mere præcise resultater! HUSK - læring er en dialektisk proces, som går ud på at vi hele tiden arbejder med vores emne og bliver klogere og klogere og derfor vil noget af de I indtil videre har fundet ud af (i synopsen) måske skulle præciseres eller gøres lidt anderledes. 
Når I vælger at perspektivere jeres konklusioner kunne man fx se på aktuelle forhold, andre vinkler, andre problemstillinger - ikke fordi de måske er bedre, men fordi de vil føre til nye interessante resultater. 
Det gælder om at vise, at man har arbejdet videre med sit emne og at man har tænkt tanker, søgt informationer og bearbejdet dem for at komme frem til en dybere forståelse. Her kommer hermeneutikken ind.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar